Få et tandimplantat og giv dine tænder en stærk løsning

Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 er vi meget erfarne når det kommer til tandimplantater. Vi behandler dig altid professionelt og i trygge omgivelser på vores moderne og hyggelige klinik.

Mangler du en tand, er et tandimplantat en god løsning, der giver både et funktionelt og kosmetisk flot resultat.

Kontakt os, hvis du gerne vil høre om dine muligheder, eller læs mere om tandimplantater her.

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en kunstig tandrod, som indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet i titanium og kan vokse fast i kæben, som var det en rigtig tandrod.

Implantatet minder om en skrue og er oftest 3-5 mm tykt og 8-12 mm langt. I løbet af nogle måneder vokser tandimplantatet sammen med kæbeknoglen og sidder derefter fast. Når implantatet sidder fast, kan vi montere en specialfremstillet porcelænskrone, som passer perfekt til dine tænder.

Kronen vil fungere som erstatning for din manglende tand.

En naturlig løsning

Det tager tid at få implementeret et tandimplantat, men det er en naturlig løsning, hvor du hurtigt vil glemme, at det er et implantat og ikke en rigtig tand.

Hvis du ønsker at få et implantat, laver vi først en grundig forundersøgelse af dig, hvor vi finder ud af, om et tandimplantat er den rigtige løsning for dig. Her vil du også få en redegørelse for behandlingen og oplyst en pris. Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 er der fuld gennemsigtighed.

Når undersøgelsen er lavet, skal implantatet monteres og vokse sig fast. Det tager normalt 3-6 måneder, hvorefter porcelænskronen kan sættes på.

Derfor skal du forvente et behandlingsforløb på op imod et halvt år, men du får et naturligt resultat, som er både funktionelt, kosmetisk flot, og som kan holde lige så længe som dine naturlige tænder.

Lad os tage en snak om dine muligheder

Har du mistet en tand?

Så lad os tage en snak om, hvordan vi bedst løser det. Måske er et implantat den rette løsning, og ellers tilbyder vi også en række andre behandlinger mod manglende tænder.

Kontakt os og lad os tage en snak.

Er du nervøs for at gå til tandlægen?

Tøver du med at tage kontakt til os grundet tandlægeskræk?

Mange danskere er nervøse eller angste for at gå til tandlægen, og derfor har vi også stor erfaring med at behandle patienter med tandlægeskræk.

Mangler du en tand, er det vigtigt, at du både af kosmetiske og funktionelle årsager får lavet en god løsning. Vi lytter til dig, hvis du er nervøs for at sætte dig i tandlægestolen.

Vi har stor erfaring med tandimplantater

Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 har vi et kompetent team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.

Vi har stor erfaring med tandimplantater og sørger altid for en professionel og tryg behandling af dig som patient.

For at sikre os den bedste løsning har vi også tværfaglige samarbejder med andre fagområder. Eksempelvis har vi en fast tilknyttet tandlæge, som udfører alt kirurgi på klinikken. Det giver dig både en tryg og praktisk behandling, hvor det hele foregår her i huset.

Altid en behandling i trygge rammer

Grundet vores store erfaring med tandimplantater sørger vi altid for en behandling i trygge rammer.

På vores klinik bliver du budt velkommen og vil mærke en stor gæstfrihed. Det er vigtigt for os, at du får en god oplevelse, og derfor er vi altid imødekommende, grundige og forklarende, når vi skal behandle dig.

Vil du høre mere om vores behandling, eller ønsker du at booke en tid, kan du gøre det herunder.

Ofte stillede spørgsmål

Det er en stor beslutning at få et tandimplantat, og vi kan godt forstå, hvis du har spørgsmål til behandlingen, prisen og løsningen. Herunder har vi besvaret nogle af de spørgsmål, vi oftest får.

Hvad er et tandimplantat?
Et tandimplantat er en kunstig tandrod, som sættes fast i kæbeknoglen. Herefter monteres en krone på implantatet, som fungerer som erstatning for din manglende tand.

Hvor lang tid tager behandlingen?
Et sted mellem tre til seks måneder. Implantatet skal bruge tid på at sætte sig fast i kæbeknoglen, før kronen kan monteres.

Hvad koster et tandimplantat?
Det koster omkring 22.000 kroner at få et tandimplantat på én tand. Du vil altid få prisen oplyst inden behandlingen. Du kan også se vores prisliste her.